Modelflyvningens Dag på
søndag

stiler mod en ny
luftfartsrekord

Kom ud på
modelflyvepladsen i Nr Felding og vær med til at flyve luften tyndere end
nogensinde. Men glem ikke at se de mange spændende fly, siger den lokale
modelflyveklub Holstebro flyvecenter RC
Afdeling

Søndag den 1. September er
Modelflyets Dag i Danmark – og i Holstebro. Det betyder, at praktisk taget alle
Danmarks omkring 100 modeflyveklubber slår hangarportene og deres flyvepladser op
for alle, der kunne tænke sig en gratis time eller i to i selskab med masser af
forskellige modelfly og deres
”flyvetossede” ejere, piloter og konstruktører.

– Vores mål med Modelflyets
Dag er at vise danskerne at modelflyvning ikke blot er smukke fly i planløse
mønstre på himlen. Men at modelfly kan være alt fra et graciøse svævefly over
en snerrende helikopter til en kopi af en rigtig flyver… og endnu mange flere
flytyper som kun har det til fælles, at de er fascinerende og smukke, siger Allan
Feld, der er formand for Modelflyvning Danmark. Og så vil vi gerne vise, at
modelfly ikke blot er flyvemaskiner, men også måden, man flyver dem på. Hvor
mange ved f.eks. at der lige har været VM i modelflyvning i Danmark, og at
modelflyvning i høj grad er konkurrencesport på eliteniveau.

Det bliver nu ikke konkurrenceidrætten der præger
dagen på flyvepladsen i Holstebro. Når
den lokale flyveklub slår dørene op kl.11,00 er det mange af medlemmernes fly,
der vil være stillet op på flyvepladsen, som man finder Holstebro Flyveklubs adresse er:

Sognstrupvej 17A, 7500 Holstebro http://www.hsk1944.dk/

Og der er så mange
forskellige af dem, at der er samtalestof til flere timer. Hvis da lyden af
snurrende motorer ikke forstyrre samtalen, for medlemmerne vil naturligvis ikke
nøjes med at lade deres fly hvile på jorden.

Stiler efter rekord

Tvært imod vil der blive fløjet intensivt, fordi Modelflyvning Danmark
har en vision om at Modelflyvningens dag skal sætte en ny dansk
luftfartsrekord. Målet er, at der fra hver af de omkring 100 klubber
gennemføres ikke færre end 50 flyvninger indtil lukketid kl. 16. Det vil
betyde, at luften over Danmark vil blive udsat for omkring 5000 modelflyveture.
Flere ture har der med stor sikkerhed aldrig været gennemført på en enkelt dag.

Nogle af turene vil opvise noget af det ypperste flyvning indenfor
branchen, idet der vil blive fløjet opvisning af nogle klubbens dygtigste
piloter inden for hver af modelflyvningens mange discipliner. Andre ture vil
virke mindre imponerende, for der er en stor del af de danske modelpiloter som
er godt tilfreds med at kunne bygge deres eget fly og får det helskindet op og
navnlig ned!

– Og så er der det mest
usikre af det hele, nemlig når vi lader publikum selv prøve at flyve, siger
instruktørerne i (Holstebro). Vi har i klubben deciderede skolefly med
dobbeltstyring lige som i en skolevogn, og på Modelflyvningens Dag vil vi ikke
være karrige med at lade publikum selv prøve, hvordan det er at flyve et
modelfly. Så længe der er en instruktør ved siden af kan der ikke ske noget.