Det er en væsentlig diskussion Ove og Thomas har startet, men jeg tror ikke, Ove har ret i, at vi står ved en skillevej. Jeg tror, det er flere år siden, vi stod der, og jeg er heller ikke sikker på, vi har valgt den rigtige vej. Det kan meget vel være, at fremtiden ligger i selvstartende fly, men jeg kan godt huske, da vi i 80’erne købte en selvstartende Janus. Dengang var vi over 60 aktive svævepiloter, men alligevel var det tæt ved at koste klubben livet.
I dag er vi ganske få piloter, og tiden har ændret meget på, hvorledes folk opfatter en flyveklub. Vi kommer ikke tilbage til den tid, hvor medlemmerne brugte rigtig mange timer på jorden for at få lov til at flyve. Jeg husker en episode under flyvelejren, hvor en ung pilot meldte sin ankomst midt på ugen, men da det så gik op for ham, at Thomas ville tage på ferie, meldte han fra igen. Han var altså ikke indstillet på at bidrage til en god uge, yde for at nyde. Jeg var på pladsen i går og bemærkede, at toiletter f. eks. ikke er blevet gjort rene siden sommerlejren. Det ses nu også tydeligt, men ingen føler åbenbart, at det er deres ansvar. I gamle dage havde vi en rengøringsturnus, så blev det dog gjort med et par ugers mellemrum. Jeg bemærkede også at Duo’en var sat i hangar uden tøj på. Den havde fløjet 11/9, men piloten havde ikke skrevet sig i logbogen med navn. Nu er den godt støvet.
Mht skoling står vi, efter min mening svagt. Vi har reelt kun een god og stabil instruktør på svæveflyvning, nemlig Ove, som samtidig er flyvechef, og som gennem årene har lagt et ufatteligt stort arbejde i klubben. Men hvor længe kan vi bygge på det? Samtidig rumler myndighederne med nye krav til flyveskolerne, som skal EASA-godkendes.
Og hvor leder det så alt sammen hen? Jeg tror ikke, den billige, men frivillige og arbejdskrævende form for fritidsflyvning, vi hidtil har kendt kan fortsætte. Jeg tror, vi inden for få år vil se, at der opstår 2 flyveskoler i DK, én i Jylland (antagelig i Herning) og én på Sjælland. Her kan man så få sit certificat, men det vil komme til at koste betydeligt mere end i dag, både instruktør og skolefly skal jo betales. Når man står med certificatet, kan man så vende blikket mod den nærmeste flyveplads og evt købe sig ind på et fly, altså et system, som ligner PPL-piloternes.
I den mest ideelle af alle verdener, hvor klubben havde penge og instruktører nok, kunne det vel være anderledes. Jeg er så gammel, at det ikke længere er mig, klubben skal bygge sin fremtid på, men hvem er det så? Kan vi håbe på, at der er en flok ambitiøse og visionære medlemmer, der kommer og tager over? Vi har trods alt noget at bygge på. Fremragende klubhus- og hangarfaciliteter, en Duo og en DG 300. Jeg er enig i, at ASK’en er en billig nødløsning, men man kan altså sagtens lære at flyve på den.
Fremtid
Debat Posted on tors, september 29, 2016 14:45- Kommentarer(1) https://blog.flyvecenter.dk/?p=223
Mht. Flyvning på Duo d. 11.9 må jeg nok erkende at det var mig der var fartøjschef på den. Havde godt nok et aftale med min medpilot men det må jeg tage til efterretning på få bragt i orden ASAP. Mht. Rengøring tænker jeg også at en turnus vil være på sin plads. Det vil måske være 1 gang om året man lige skal bruge et par timer. Unionen har udsendt en perspektiv plan og der er også her på bloggen. Der vil selvfølgelig være nogle justeringer her til vinter, men den giver et godt billed af hvor unionen vil henad. Mht. Flypark så har vi xx kroner som står i de 5 fly klubben ejer. Men det kunne da være interresant at lave en undersøgelse blandt klubbens flyvende medlemmer hvad de tænker ville være den bedste flypark for klubben. Hvis man har 150.000 euro at gøre med. Vil se om jeg kan finde ud af at lave sådan et skema.