Jeg har modtaget nedenstående fra Steen Lund fra Vestjyllands Svæveflyveklub. Dette er den mail som han har sendt rundt i hans egen klub. Men de vil også gerne invitere medlemmerne fra Holstebro Flyveklub.
Afstand ca. 430 nm.
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Hej alle
De sidste 3 år har vi haft en fantastisk hyggelig sommerlejr, hvilket jeg er sikker på, alle deltagere vil skrive under på. Vi har haft en masse godt flyvning, sjov, grin, socialt samvær, spisning, øl, vin, løgnhistorier og enkelte sandfærdige historier.
Denne succes gentager vi gerne i år. ?
Tak for de mange tilbagemeldinger på alle mine spørgsmål. Det er vigtig i forhold til, at arrangere den helt rigtig sommerlejr, som vi kan blive mest enige om…! ?
Vi har nu beslutte, at vi tager Landau in der Pfalz, som ligger lige op af motorvej -785 km fra den dansk-tyske grænse. https://www.aeroclub-landau.de/
Landau er en gammel fæstningsby og nu universitetsby med en masser at se på for dem som ikke flyver eller holder en “fridag” Derudover er der masser af muligheder for udflugter i området. Særlig mod vest, som er et grænseland mellem Tyskland og Frankrig. De har gennem tiderne kæmpet en del om tingene. Det betyder bla. der ligger mange borge, ruiner og fæstningeri området. Den tyske vinstrasse går lige igennem området med masser af vinmarker og vingårde, som klart er et besøg værd. https://www.deutsche-weinstrasse.de/deutsch/aktuelles/
Flyvepladsen ligger tæt på den franske grænse ved Alsace, som man også kan bruge flere dage på.
Derudover er da mange andre muligheder, som I selv kan gå ind og læse mere om.
Det er vigtigt at understrege, at sommerlejr lige så meget er for familien, som for piloterne.
12 km vest for pladsen er der nogle mindre bjerge på 500-600m, hvilket bla. betyder, der ikke kan flyves desideret bjergflyvning, men det er flot at se på og der er ingen udelandingsmuligheder.
Øst for pladsen er det fladland, som vi kender det fra Danmark med masser af udelandingsmuligheder.
Aeroclub Landau afholder en større konkurrence i uge 28 og 29. de rejser hjem d. 18. juli. Det er så aftalt, at vi kan “få pladsen” i uge 30 fra d. 18. juli til 24. juli. Begge dage som flyvedage. Der ankommer en anden klub d. 24. juli.
De har et system, hvor de tager et minimumbeløb på 1.000 Euro (7.500,-kr) som dækker alt på pladsen: Camping, brug af klubhus, rengøring, flyslæb og spilstarter. Hvis vi bruger mere end det, skal vi naturligvis betale for det.
Jeg tvivler på, vi kommer over 1.000 euro, så det er det beløb det koster for hele klubben. Det bliver naturligvis delt ud over alle deltager.
I weekenderne vil der helt sikkert være mulighed for både spilstart og flyslæb. På hverdagene kan vi ikke være sikker på, der er nogen til at starte os, men måske er der. De siger selv, det vil tage en times undervisning, så kan vi køre med deres spil. Så det tænker jeg ikke er noget problem.
Hvis turen skal kombineres med en ferietur, er det muligt at stille traileren ved pladsen før eller efter sommerlejren.
Ud fra de svar jeg har fået tilbage, ved jeg, at nogle gerne vil bo på campingpladsen på flyvepladsen og nogle vil bo på hotel i byen og det kan vi sagtens få til at fungere.
Dem som vil bo på campingpladsen, sørger selvfølgelig selv for telt eller campingvogn. (Husk: Vi skal også have nogle fly med 🙂 Det er ikke nødvendigt at reservere plads på campingpladsen.
Britta og jeg vil bo på campingpladsen i telt. Vi ankommer d. 17. juli til aften.
Dem som vil bo på hotel, sørger selv for at booke værelse.
Jeg vil anbefale Hotel-Emilia-Landau. Det ligger ret centralt og er forholdsvis billigt, hvis det skal være midt i byen. Derfra er der 4 kilometer til flyvepladsen.
Jeg vil meget gerne have en tilkendegivelse af, om I deltager så tidligt som muligt.
Jeg ved godt nogle af jer har skrevet, at I deltager, men så lige én gang til, så jeg kan få et overblik over det. Please…!
Steen Lund
Korsvej 10
6880 Tarm
Tlf.: 40 37 60 73
www.svaeveflyvning.dk