DIF tilpasser anbefalingerne til sine specialforbund og idrætsforeninger. Fremover lyder budskabet fra DIF, at udendørsidræt uden kropskontakt godt kan afholdes, når det sker inden for rammerne af de generelle krav og anbefalinger, som sundhedsmyndighederne og regeringen har offentliggjort på coronasmitte.dk.

Det indebærer blandt andet:

  • At man ikke må samles flere end 10 personer.
  • At man skal holde en afstand på 2 meter til andre personer.
  • At man er særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.
  • At host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde.
  • At man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som fx feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer.
  • Vær opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen.
  • Husk opmærksomhed på rengøring af fælles kontaktflader, hver gang en person afslutter brugen af en rekvisit.

Bestyrelsen håber derfor at vi kan begynde flyvningen fra Nr. Felding i den kommende weekend. Vejret ser lovende ud.

Slæbepilot Lørdag: Poul

Slæbepilot / UL instruktør Søndag: Helge